

Lodden perikon, Hypericum hirsutum
Lodden perikon (kan også staves lådden), er en fin bestanddannende plante, med smukke gule blomster.
Lodden perikon, Hypericum hirsutum, er en flerårig plante med gule blomster. Har meget kendetegnende sorte kirtler på bægerbladene, og er behåret over det hele. Når først planten er etableret, kan den tåle at stå i tør jord. Er god til at sprede sig både via frø og udløbere.
..........................................................................................................
Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Blomstring: Juli-september
Højde: 30-80 cm
Voksested: Almindelig havejord. Tør, kalkrig jord. Let fugtig jord. Veldrænet lerjord. Skovlysninger. Sol-halvskygge.
Biologi: Besøges af fx enlige bier og humlebier. Fødeplante for larver af bl.a. perikonvikler, Lathronympha strigana og perikonstyltemøl,Euspilapteryx auroguttella.Understøtter 24 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Frøene spirer optimalt efter en kuldebehandling, -4°C-+4°C, i 4-6 uger.
Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.
Optimale såtidspunkter: August-november og februar-marts
Generelle såtips:
Læs mere om såning af vilde frø HER. |
Ca. 500 frø
Foto: Stefan.lefnaer. Attribution-Share Alike 4.0 International

