NYHED

Hvas randfrø, Torilis japonica 

32,00 kr.

Hvas randfrø er én af Danmarks skærmplanter, med hvide blomsterskærme, ofte med et rosa islæt. 

Antal

Hvas randfrø, Torilis japonica, er en 1-årig plante, men kan også opføre sig som en 2-årig. Kan især på løvet minde en del om vild kørvel og vild gulerod. Frøene er udstyret med små børster, så de kan hægte sig fast i dyrs pels (eller vores tøj), og på den måde blive spredt rundt i naturen. Vokser fint sammen med fx alm. røllike, knoldet brunrod, skovhanekro og alm. brunelle. 

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: Juni-august

Højde: 30-80 cm

Voksested: Kan gro på stort set alle jordtyper, sålænge den er veldrænet. God til skovlysninger. Sol-halvskygge.

Biologi: Tiltrækker mange typer af insekter som svirrefluer, små biller og korttungede bier som fx moskussmalbi, Lasioglossum calceatum.Fødeplante for sommerfuglelarver, som hvid dværgmåler, Eupithecia centaureata.Understøtter 30 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).

Såtips: Optimal spiring ved 4-6 ugers kuldebehandling (-4-+4 grader). 

Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.

Optimale såtidspunkter: August-november og februar-marts

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ca. 250 frø